Vandige opløsninger er egentlig ikke en tilstandsform da opløsningerne er flydende og egentlig burde betegnes (l), men der er ikke tale om et rent stof og det er derfor vedtaget at angive at et stof er opløst i vand, med betegnelsen (aq) efter formlen.

De 3 tilstandsformer af NaCl er illustreret her (Chime), og de 3 tilstandsformer af H₂O kan ses her (Chime).

Definitioner:

Opløsning: Homogen (ensartet) blanding af stoffer.

Opløsningsmiddel: En væske hvori andre stoffer kan opløses i homogen blanding.

Saltes opløselighed: Er den mængde af et salt som kan opløses i en bestemt mængde opløsningsmiddel. 

Saltes opløselighed angives ofte som det antal g af stoffet som kan opløses i 100 mL vand.

Nogle salte er letopløselige: Der kan opløses mere end 2 g salt / 100 mL vand ved 20^oC.

Andre salte er tungt opløselige: Der kan ikke opløses mere end 2 g salt / 100 mL vand ved 20^oC.

1. Hvis indholdet af et salt er lavere end opløseligheden - 36 g NaCl / 100 mL H₂O ved 20^oC:

f.eks. 20 g NaCl i 100 mL H₂O

siges opløsning at være umættet, og der kan opløses mere af saltet i de 100 mL H₂O.

2. Hvis indholdet netop svarer til opløseligheden:

36 g NaCl i 100 mL H₂O

siges opløsningen at være mættet og der kan ikke opløses mere NaCl i de 100 mL H₂O.

3. I særlige tilfælde kan der opløses mere end opløseligheden angiver:

f.eks. 50 g NaCl i 100 mL H₂O

og opløsningen siges at være overmættet. Den slags opløsninger er for det meste ustabile og udfælder nemt fast stof  - f.eks. ved at udsættes for stød, vibrationer, støv etc.

I eksemplet til højre, er den grønne kugle Cl^- ionen, som er omgivet af 6 H₂O molekyler. 

I iongitteret sidder ionerne på faste pladser og bevæger sig meget lidt omkring disse pladser (vibrerer).

I opløsningen kan ionerne bevæge sig mere eller mindre frit rundt som ioner.

Ladningsforskydningen af elektroner i molekyler omtales under kovalente bindinger.

Fordi: Blandes ioner som tilsammen danner et tungt opløseligt salt, og overskrides opløseligheden af saltet, dannes der et bundfald (fast stof) af saltet.

Tabellen til højre angiver om kombinationer af salte er let (L) eller tungt (T) opløselige ved 20^oC. Enkelte salte findes ikke (angivet med "-").

Tabellen bruges på følgende måde:

1. Danner Na⁺ og Cl^- en tungtopløselig kombination (og dermed bundfald hvis de blandes):

   Find Cl^- i kolonnen til venstre og følg den tilsvarende række indtil du når Na⁺ kolonnen.

I feltet hvor række og kolonne mødes er der et "L" svarende til at Na+ og Cl- danner en letopløselig kombination, og der vil næppe dannes bundfald.

2. Danner OH- og Pb2+ en let eller tungt opløselig kombination ?

Find OH^- i kolonnen til venstre og følg den tilsvarende række indtil du når Pb²⁺ kolonnen.

I feltet hvor række og kolonne mødes er der et "T" svarende til at OH^- og Pb²⁺ danner en tungt opløselig kombination, og det er derfor sandsynligt at der dannes bundfald.

I opløsninger som indeholder Pb²⁺ og OH^- vil der udfældes fast Pb(OH)₂ - og dette salt omtales derfor som tungtopløseligt:

Hvorfor dannes der ikke fast NaNO₃ ?

Ionreaktionsskema (bruges når man vil angive præcis hvad der reagerer og i hvilket forhold):

Pb²⁺(aq) + 2OH^-(aq) => Pb(OH)₂(s)

Reaktionsskema med stofformler (bruges når man skal regne på mængder af stof):

Pb(NO₃)₂(aq) + 2NaOH(aq) => Pb(OH)₂(s) + 2NaNO₃(aq)

Reaktionsskemaet angiver at man blander opløsninger af bly(II)nitrat og natriumhydroxid (som begge er letopløselige) og at der dannes tungt opløseligt bly(II)hydroxid og natriumnitrat.

For andre salte stiger opløseligheden voldsomt som funktion af temperaturen - f.eks. ammoniumnitrat hvis opløselighed er ca. 130g/100 mL vand ved 0^oC, og ca. 8 gange højere ved 100^oC.

Enkelte salte udviser faldende opløselighed som funktion af temperaturen (f.eks. Ca(OH)₂). Er det for resten et let eller tungt opløseligt salt - hvorfor ?

Du kan finde en tabel med saltes opløseligheder ved forskellige temperaturer her.

Man bruger en fældningsreaktion til at fjerne phosphat fra spildevand. Efter at spildevandet er blevet sigtet ("fjerne større emner som f.eks. tandbørster, kondomer o.lign." ifølge Mortens projektrapport), føres vandet over i en fældningstank:

Her bundfældes større partikler og olie og fedtstof som flyder ovenpå vandfasen skummes af. Phosphat fjernes ved at tilsættes et jern-salt, f.eks. jern(III)chlorid. Herved fældes jern(III)phosphat som opsamles sammen med det øvrige bundfald. Opskriv ionreaktionsskemaet for fældningsreaktionen.

Pigmenter er "fint formalede mineralske, uorganiske salte og organiske farvestoffer, som bruges i maling".

Maling bruges dels til at "forskønne objekter", f.eks. bygninger, og dels til at beskytte overfladen på f.eks. murværk, træ etc.

Hvis et pigment er letopløseligt bliver det opløst af regn 
=> pigmenter er tungt opløselige stoffer.
=> pigmenter kan fremstilles ved fældningsreaktioner.

Klik hvis du vil vide mere om pigmenter eller pigmenternes og malings historie, fremstilling og anvendelse.

Saltsydning er fremstilling af NaCl ved udfældning fra mættede vandige opløsninger.

Normalt forbinder man bundfald med tungtopløselige salte, men der er grænser for hvor meget letopløseligt NaCl man kan opløse i en given mængde vand. Vi har også set at opløseligheden er afhængig af opløsningens temperatur. 

Vi starter med 100 mL vand med 30 g NaCl.

Vi fjerner halvdelen af vandet ved at opvarme til kogning.

Ved 100^oC er opløseligheden af NaCl 39,2 g/100 mL vand.

Vi afkøler derefter opløsningen til 20^oC.

Ved 20^oC er opløseligheden af NaCl 35,7 g/100 mL vand.

Vi starter med en spandfuld (10 L) Læsøvand og at saltindholdet er 15 masse-%. 

Hvad er saltindholdet i en mættet opløsning ved 80oC:

Hvor meget vand skal fordampes ved 80oC før NaCl begynder at fælde ud:

Ved 80^oC er opløseligheden af de to væsentligste urenheder:

Na₂SO₄^.7H₂O: 93,7 g/100 mL (Glaubersalt)

MgSO₄^.7H₂O: 91 g/100 mL (Epsom salt)

 

Hvor meget NaCl kan der udvindes som fast stof ved 80oC før urenhederne begynder at udfældes: