Ryan M. Larsen - Papirmager kunsten

Papirmager kunsten . . . . Ryan M. Larsen

Papirmager kunsten
Kunsten at lave papir blev opfundet i Kina allerede omkring år 100 efter K. Men der skulle gå næsten 1500 år, inden det første papir blev fremstillet i Danmark, og yderligere ca. 200 år, før der på Strandmøllen nord for København opstod en levekraftig papirproduktion her i landet.

Råmaterialer til papirfabrikationen
Papir fremstilles ved sammenfletning af plantefibre, og de anvendte råstoffer er følgende:
Cellulose eller kemisk masse, der fremstilles ved kogning af træ, halm eller andre planteråmaterialer med kemikalier. Træmasse, også kaldet træslib eller mekanisk masse, fremstilles ved slibning af græntræ.

Papir fremstillet af ren cellulose kaldes træfrit, mens papir, der indeholder træmasse, kaldes træholdigt.
Papiraffald anvendes ved fremstilling af mange emballagepapir- og kartonsorter.
Linned- eller bomuldsklude bruges som råstof ved fremstillingen af særligt fine papirsorter, for eks. seddel og dokumentpapir.
Sammen med fiberstofferne anvendes en lang række hjælpematerialer. De vigtigste er :
Harpix og Alun, der bruges til limning for at gøre papiret skrivefast.
Fyldstoffer, der som karolin, titanhvidt og andet, der gør papiret bedre egnet til trykformat.
Farver, der også bruges til såkaldt hvidt papir.
Stivelse, plasticstoffer o.lign., der anvendes ved bestrygning af papiret.
Endelig er vand et nødvendigt "råmateriale" ved papirfabrikationen.

Forbehandling af fiberstoffet
Cellulose og træmasse leveres normalt i papirligende ark. Den første behandling af disse råstoffer er udslagningen under kraftig omrøring i vand, hvorved de enkelte fibre i råstofarkene skilles fra hinanden.
Derefter påbegyndes en maling af fibrene, hvilket sker i hollændere eller i keglestofmøller refinere eller jordanmøllere.

Ved denne proces udsættes fibrene for en mekanisk påvirkning imellem maleapparatets knive. Er maletiden kort, bliver stoffet rørt og det færdige papir løst og fyldigt men ikke stærkt. Længere maletid gør stoffet hårdt, stærkt og klangfuldt.

Tilberedninges af hjælpestofferne foregår ofte i særlige anlæg som f.eks. limkogere, kaolinslemmeri eller opløseanlæg, og fra hollænderier, som forbehandlingsafdelingerne kaldes, afleveres det færdige stof til papirmaskinen.

Papirmaskinen I papirmaskinen, som blev opfundet omkring år 1800, foregår de samme processor som ved den gamle fremstilling af håndgjort papir. Disse processer er: Dannelse af det våde papirark på en finmasket metaldug, viren, fjernelse af vand ved presning og endelig færdiggørelses af råpapiret ved tørring.
	Papirmagerens eller øserens arbejde : at fordele stoffet jævnt over viren, er i papirmaskinen overtaget af udløbskassen, hvor stoffet tilføres i stærkt fortyndet tilstand.
På papirmaskinens vireparti sker dannelses af papirbanen samtidig med, at størsteparten af vandet driver af gennem virens fine masker. Registerrullerne, som bærer viren, og sugekasser øger denne vandafdrivning. Ved gausken forlader den våde papirbane viren og fortsætter, båret af filtbaner, igennem pressepartiet, hvor pressevalsernes tryk fjerner yderligere vandmængder.
	Fra pressen, hvor færdiggørelses af papiret sker på dampopvarmede tørrecylindere. Papirmaskinen kan være forsynet med limpresse, hvor overfladen bestryges med lim- eller fyldstofholdige masser eller en maskinglitte, hvor papirets overflade glattes. Til papirmaskinen hører endeligt et oprulleværk, hvor det færdige påpapir oprulles på tambourer.

Efterbearbejdning og færdiggørelse af papiret

Fra papirmaskinen kan råpapiret på tambouren færdiggøres som rullepapir på et rulleværk, hvor banen fra papirmaskinen deles og papiret afmåles i passende mindre ruller.

Papirkvaliteter, hvis overflade skal være særlig blank eller glat, behandles i en kalander, hvor papiret glittes mellem store valser. Skal papiret have et mønster i overflades, anvendes en prægekalander.

Når der stilles særlige krav til papirets overflade, sker der en bestrygning af papiret, spm f.eks. i krideranlægget, hvor der fremstilles krideret kunsttrykpapir, eller i en efterlimemaskine, hvor papirets overflade bestryges med en limopløsning eller med bestrygningsmasse.

Krepning af papir udføres normalt på papirmaskinen. Kreppet toiletpapir fremstilles i brede tambourer, der omrulles og pakkes på særlige anlæg.

Arkpapir udsættes på klipperne og går derfra til sortering og tælling, inden det pakkes.

Hjælpe afdelinger
Ved siden af de egentlige produktionsafdelinger rummer fabrikkerne en række hjælpeafdelinger:
Råstoflagre og færdigvarelagre har et betydeligt omfang på grund af de store mængder papir, der fremstilles. På fabriksløborafonef foretages kon trolundersøgelser af råstoffer, hjælpe stoffer, vand og af det færdige papir Under fabrikationen forbruges store mængder vand, damp og elektricitet. Vandet fås på de fleste af fabrikkerne som åvand, der renses i vandtilferet, inden det bruges.
Damp fremstilles i kraftcentralen på store højtrykskedler, og en del af dampen anvendes til elektricitetsproduktion i dampturbinerne. Elektrisk kraft købes også fra de offentlige værker.
Til vedligeholdelse af anlæggene har fabrikkerne egne værksteder og en stab af egne håndværkere.